Fra den brændende platform til den rustne platform

posted in: Ikke kategoriseret | 0

 

Hver tredje danske virksomhed kører aktuelt med røde tal. Men værre er det, at hver tiende virksomhed for tredje år i træk underpræsterer og dermed pr. definition er i en situation moden til kriseledelse. Om man vil, moden til straks at få gennemført en regulær turnaround.

I dag er det måske ved at være glemt, men i årene fra 1993 til 2007 oplevede vi i Vesten den længste højkonjunktur siden 2. Verdenskrig. Men selv under højkonjunkturens varme vinde var, på et vilkårligt tidspunkt, hver tiende virksomhed i så svare vanskeligheder, at en turnaround ville have været den rigtige medicin. Imidlertid var det langt fra alle, der tog den rigtige medicin og i de rigtige doser, og store værdier gik selv disse gode tider uigenkaldeligt tabt.

SAS, DBU, Post Danmark og B&O, er velkendte virksomheder, der i disse år under stor mediebevågenhed alle kæmper  for overlevelse. Dertil kommer en række mindre kendte små og mellemstore virksomheder, der tilsvarende i det stille kæmper for deres overlevelse.

Det er hårde tider, men ved en nærmere undersøgelse vil regulær ledelsessvigt næsten altid vise sig at være den egentlige årsag, når en organisation bringes ud i en overlevelsestruende krise. Her taler vi ikke om kriser på ‘den brændende platform’, som er kriser, der dramatisk finder sin årsag i en eller anden katastrofe. Vi taler om de langt mere udbredte kriser ude på ‘den rustne platform’. Salget svigter, omkostningerne stiger, eller der er måske ved at etablere sig en snærende konkurrence fra uventet kant. Det er kriser, som rammende kan betegnes begivenhedsløse kriser, og som navnlig grundet vedholdende ledelsessvigt har fået lov i det stille at vokse til et faretruende niveau.

Metaforen om den kogte frø indfanger på underholdende vis et ledelsesdilemma ved de begivenhedsløse kriser. Hvis vi forsøger at putte en frø ned i kogende vand, ja så vil den gøre alt for at undgå vandet og dermed redde sit liv. Placerer vi derimod en frø i lunkent vand og kun langsomt varmer vandet op, vil frøen derimod – i følge myten – fornøjeligt blive siddende til den slet og ret dør af varme.

 

Side 84

 

Den kogte frø kan elegant illustreres grafisk med begrebsparret handleevne og handlevilje. Når handleevnen i den sunde virksomhed med flot overskud er i top, er handleviljen i bund. Hvorfor ændre på noget, der går meget godt? Når handleviljen omvendt i en situation med underskud er i smerteligt top, er handleevnen i mellemtiden blevet stærkt begrænset. Virksomheder, der udviser rettidig omhu, undgår dette dilemma.

 

Figur 8                                                                   Handlingsparadokset

 

 

Hvad siger ledelsesteorien om ledelsessvigt?

Der udkommer en lind strøm af bøger og artikler om ledelse i disse år. Men hvad angår deldisciplinen kriseledelse, er den generelle ledelsesteori forbløffende tavs. De få sporadiske bøger på dansk, der hidtil er udkommet med fokus på kriseledelse, handler for langt størstepartens vedkommende om krisekommunikation. Men kommunikation er blot en nødvendig, men ikke en tilstrækkelig parameter, når en eksistenstruende krise står for døren. Skal organisationen genoprettes, skal der først og fremmest gennemføres en lang række radikale beslutninger. Ofte er første led en smertefuld centralisering af hele organisationen. Dernæst afsked med medarbejdere fulgt op af hårde besparelser. Der gives ikke nemme snuptags-løsninger.

Krisekommunikation er et uomgængeligt element i demontering af en brændende platform, men kan kun i begrænset omfang finde anvendelse ved reparation af en rusten platform.

To interessante iagttagelser kan føjes til. Ledelsesteori, helt tilbage fra Taylors berømte scientific management for nu over 100 år siden, har gennem alle år langt overvejende handlet om det positive. Hvordan organisere bedst? Hvordan arbejde med mål[1]? Hvad er optimal strategi? Helt omvendt med faget psykologi. Her er et fag, der indtil lykkepsykologiens[2] fremkomst for blot 15 år siden, stort set havde begrænset fokus mod det sygelige – det patologiske. De to beslægtede fag har altså et sært modsatrettet forløb. Ekstra interessant bliver det, når det med styrke kan fremhæves, at det netop er inden for det psykologiske fagområde, at hoved forklaringer på, hvorfor organisationen kommer i krise, skal hentes.

Er man generelt interesseret i ledelse, er man ikke blot henvist til støvet, klassisk litteratur, da der stadig er meget uopdyrket og spændende land med potentielle indsigter der med effekt kan bringes i spil. Intet er så praktisk som en god teori!

[1] For eksempel med Peter Druckers klassiske MBO, der i ajourført udformning i disse år nyder en gevaldig renæssance.

[2] Se f.eks. E. P. Seligman: “Lykkens psykologi”, 2002, Aschehoug, der side 18 skriver: “For hver hundrede artikel om tungsind, er der én om lykke.”