Er turnaround management videnskab?

posted in: Ikke kategoriseret | 0

Er turnaround management videnskab? Det korte svar er ja. Et lidt længere svar skal jeg i dette blogindlæg forsøge at give et bud på.

Den strategiske deldisciplin turnaround management føjer sig til en efterhånden lang række af management teknikker som et tilsyneladende umætteligt marked[i] gennem årene er blevet præsenteret for. I flæng kan nævnes: Lean management, strategic management, fleet management, service management, risk management, knowledge management, outsourcing management, just-in-time management, cash management, facility management, total quality management og new public management. En del af disse teknikker har solid akademisk baggrund, men er efterfølgende af guruer og konsulenter blevet ‘hypet’ og karikeret til ukendelighed. En stille død i al ubemærkethed, blev da også skæbnen for et flertal af disse management-teknikker, der hurtigt blev overskygget af nye epokegørende buzzwords[ii] og teknikker.

Professor i ledelse Flemming Poulfelt præsenterede allerede en gang i 1970’erne en glimrende illustration af modebevægelsernes udvikling:

 

Mode i management

Figur 1. Modebølger i management – i beskrivende form.

Kilde: Flemming Poulfelt (men hvor var det nu jeg så den?)

 

Illustrationen er ikke af helt ny dato, men det vil være let at tilføje en lang række senere modebølger som nu kun de færreste nørder stædigt forsøger at holde liv i. I forbindelse med noget undervisning kom jeg til at lægger illustrationen forkert på en overhead-projektor, og det førte straks til en herlig ‘aha-oplevelse’. Nu blev den beskrivende (deskriptive) tegning pludselig til en idealistisk (normativ) – jævnfør figur 2. For bør det ikke være sådan at først lanceres en teori, så bliver den underlagt passende kritik og justering, for således styrket og robust at have et langt liv foran sig:

 

Mode i mangement - normativt

 

Figur 2. Modebølger i management – i normativ form.

Kilde: efter egen idé byggende på Figur 1.

 

Det er således veldokumenteret[iii] at mode spiller en rolle i managementteori, og at det alene af den grund kan være svært for den almene læser, at afgøre seriøsiteten af en ny managementteknik. Der skrives en del overflødigt og gentagende og enhver der anvender tid på læsning af management-litteratur må nødvendigvis udruste sig med solid tolerance for nonsens.

Men to ting er sikkert; 1) en del af det nye virker, og 2) det kan derfor være fatalt for det videre karriereforløb at ignorere de bedste indsigter der på mange måder sundt afspejler en virkelighed under hastig forandring. Ledelsesteori er faktisk et af videnskabens mest dynamiske felter.

“In 2009 a survey of one of the leading management consultancies,

Bain & Company, of what use managers made of twenty-five

leading management techniques found that the average company used

eleven techniques, with European companies even keener to use them

than American ones” – Wooldridge page 17 – for reference, se note 1

 

Set med danske øjne, kan ovenstående derfor forlede nye læsere til at placere turnaround management som blot endnu et modefænomen, og som det derfor næppe er værd at hæfte sig nærmere ved. En sådan reducering vil imidlertid være både forhastet og forkert.

Den akademiske interesse for turnaround management kan heldigvis relativt robust afgøres ved studier i disse otte højt respekterede akademiske journals:

Administrative Science Quarterly

                                  Academy of Managment Journal

                                  Journal of Management                

                                  Journal of Managment Studies

                                  Leadership Quarterly

                                  Management Science

                                  Organization Science

                                  Strategic Management Studies

Alle otte tidsskrifter er såkaldte refereed journals, hvilket vil sige strengt forskningsbaserede tidsskrifter udelukkende omfattende artikler der præsentere fagets state of the art[iv]

I et aktuelt såkaldt review[v] fra januar 2013, bragt i netop Journal of Managment, gennemgik Cheryl A. Trahms et al.[vi] ikke mindre end 32 akademiske arbejder alle med relevans for turnaround management. Der er dog hos Trahms et al. tale om en bred forståelse af hvad en turnaround består af, nemlig omfattende hele processen fra krisens langsomme udvikling over den centrale problemerkendelse til den endelige gennemførelse af en turnaround.

Min bog om turnaround management, er faktisk den første på dansk der netop unikt forener hele det brede spekter, og vel at mærke med elementer fra både organisationsteoretiske og strategiske felter.

I senere blogindlæg (2. april & 30 maj 2015) vil jeg gennemgå nogle af de indsigter om turnaround managment som Cheryl A. Trahms et al. når frem til i deres lange review-artikel.

Men lad os nu her se lidt mere overordnet på den generelle status den erhvervsøkonomiske forskning kan tilskrives. Ikke som en kedelig udflugt, men som en øvelse der snart fører os frem til en central pointe. En pointe det i høj grad er værd at have sig for øje ved læsning af litteraturen om turnaround management. Eller med andre ord, så lad os se lidt på om erhvervsøkonomisk forskning er ‘raketvidenskab’, som det så populært formuleres. Det er den nemlig ikke!

Ved at kombinere to dimensioner får den engelske videnskabssociolog Richard Whitley[vii] opbygget en typologi til fordeling af videnskaberne i forskellige kategorier – se figur 3. Den vandrette dimension vedrører i hvilken grad et fags forskere er gensidigt afhængig af hinandens resultater. Jo mere anvendelsesorienteret en disciplin er, desto mindre vil graden af gensidig afhængighed være. Der er nogle behov hos eksterne målgrupper der skal dækkes. Omvendt vil det normalt være sådan , at jo mere såkaldt grundvidenskabelig en disciplin er, desto større vil graden af gensidig afhængighed være. Det giver ikke mening i et fag som fysik at forske uafhængig af resultaterne fra andre forskergrupper. En sådan forskning vil hurtigt blive irrelevant og dermed ikke kunne opnå finansiering.

Den lodrette dimension handler om et fags såkaldte opgaveusikkerhed. Er der en høj grad af fælles baggrundsviden og er grundbegreberne nogenlunde veldefineret, er der tale om en lav opgaveusikkerhed. Er et fag derimod præget af et utal af forskellige teoritraditioner (som f.eks. psykologi), og er det tilladt at anvende en række forskellige metoder, vil den opgaveusikkerhed, som forskeren stilles overfor, være langt større.

 

Whitleys typologi over discipliner

 

Figur 3 Whitleys fagtypologi

Kilde: Christian Knudsen: Økonomiske metodologi Bind 1, side 202, Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 1994

 

Så langt så godt om baggrunden for Whitleys typologi til vort formål. Der er naturligvis langt flere overvejelser bag Whitleys typologi, men det er ikke stedet her at redegøre for dem i detaljer[viii]

Vender vi os mod indholdssiden af typologien, så ses det nederst til højre i figur 3, at faget fysik af Whitley betegnes som et Begrebsmæssigt integreret bureaukrati. Adgangen til kostbart udstyr (f.eks. acceleratoren i CERN) kan kun lade sig gøre under forudsætning af teoretisk integration. Forskerne er relativt enige om de udfordringer faget står over for. For at få indflydelse, må den enkelte forsker klart dokumentere, hvorledes hans bidrag passer ind i den overordnede vidensmængde.

Modsat idealvidenskaben fysik, finder vi øverst til venstre den erhvervsøkonomiske forskning – af Whitley betegnet som et Fragmenteret adhockrati. Et fag kendetegnet ved lav grad af gensidig afhængighed, hvilket indebærer en meget “løs” og flad forskningsorganisation. De enkelte forskerkollektiver (f.eks. institutter tilknyttet højere læreranstalter) konfronteres med få restriktioner med hensyn til valg af teoriramme og valg af metode. Konsekvensen heraf er, at faget fremstår som relativt fragmenteret, og der hersker stor usikkerhed og uenighed om, hvad der udgør væsentlige problemer[ix].

Med andre ord, så befinder turnaround management[x] sig midt i et fagområde hvor der ikke er enighed om relevansen. Men hvad med metodisk tilgang, er der større enighed her?

I den erhvervsøkonomiske videnskabsteori er der et klassisk skel mellem den såkaldte angelsaksiske tilgang på den ene side og så den såkaldte kontinentale på den anden. Den angelsaksiske er – kort fortalt – relativt positivistisk funderet og har som følge deraf en klar fokus på det statistisk holdbare. Hypoteser formuleres og testet så på et statistisk holdbart materiale. De samme spørgsmål gentages ofte, så de deraf afledte teorier gradvist bliver mere robuste (korroboreret, som det kaldes i fagsproget). I den kontinentale tilgang (fænomenologisk funderet), er metoden mere case-orienteret. Her handler det ikke så meget om afklaring af entydige sammenhænge, men mere om at øge forståelsen af en flertydig verden.

Den angelsaksiske tilgang er altså overvejende kvantitativ medens den kontinentale er overvejende kvalitativ. Man kan måske også tale om dybe og brede. I den angelsaksiske ved vi noget relativt præcist om et meget lille afgrænset felt, mens vi i den kontinentale når frem til bred indsigt i et større felt men forbundet med stor usikkerhed og lav grad af repræsentativitet.

Det ligger i videnskabens natur at arbejde ud fra et ideal om universalisme, at teorier skal gælde alle steder til alle tider, f.eks. tyngdeloven. Men det krav vil aldrig fuldt ud kunne opfyldes ved humanvidenskaber som turnaround managment høre under. Teori udviklet f.eks. i USA må altid med passende forsigtighed fortolkes i en dansk sammenhæng. F.eks. er der meget stor forskel på den rolle som en bestyrelsesformand spiller henholdsvis amerikansk og dansk erhvervstradition.

 

Sammenfattende giver ovenstående anledning til følgende fire konklusioner:

  1. Turnaround managment er videnskab og har seriøse forskeres interesse
  2. Turnaround management er ikke hypet mode, men vil så længe virksomheder kommer i krise være relevant (men dog under forskellige etiketter: rationaliseringer, hestekur, slankning, turnaround leadership, gamechanger etc.)
  3. Turnaround managment er fragmenteret og savner integration af indsigter
  4. Indsigter i turnaround managment må altid fortolkes kulturbunden – og altid med forsigtighed ‘oversættes’ til f.eks. danske forhold

Vi kan godt have ambitiøse forventninger til den fremtidige forskning i emneområdet turnaround management, men vi må på den anden side også erkende os en række markante modifikationer af teoriernes robusthed. Vi får aldrig TEORIEN[xi].

 

NOTER:

[i] The Economist har dog i en meget interessant artikel peget på at det kniber med nye guruer i kølvandet på finanskrisen 2007 – jvf. The Economist, 25 april, 2015 p. 60: “Twilight of the gurus”

[ii] Udviklingen er i dag så overgearet, at folk med humoristisk sans har udviklet såkaldt buzzwords generators og buzzwords bingo, så kan man more sig med at danne sine helt egne fraser og måske i bedste fald blive en ny guru på toppen af frasens udbredelse. Det kan i en ledig stund anbefales at google på ‘buzzwords generator’.

[iii] For herlig uddybning af modebevægelser i management se f.eks. Robert G. Eccles & Nitin Nohria: Beyond the Hype, 1992, Harvard Business School, eller den nyere af Adrian Wooldridge: Masters of Management, 2011, HarperCollinsPublisher

[iv]  “Refereed materials are publications reviewed by “expert readers” or referees prior to the publication of the material. After reading and evaluating the material, the referee informs the publisher if the document should be published or if any changes should be made prior to publication. Refereed materials are also referred to as Peer Reviewed. Refereed materials are significant to the research and the literature of most academic fields because they assure readers that the information conveyed is reliable and timely.

[v] Man kan vel betegne et review som en slags meta-forskning – altså som forskning af forskning. Et review består således i en sammenskrivning af resultaterne fra andres forskning ikke mindst med henblik på skabelse af synteser og generelle konklusioner. Formålet kan tillige være at pege på hvor forskningen bør bevæge sig hen.

[vi] Cheryl A. Trahms, Hermann Achidi Ndofor & David G. Sirmon: “Organizational Decline and Turnaround: A Review and Agenda for Future Research.” Journal of Management, 1013 Vol 39, 25 January 2013, p: 1277-1307

[vii] Whitley, Richard 1983: “The Structure and Context of Economics as a Scientific Field”, Research of History of Economic Thought and Methodology, Vol 4. 4:179-209.

[viii] For en glimrende gennemgang af Whitleys typologi, kan henvises til Christian Knudsen: “Økonomisk metodologi”, Bind 1, Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 1994 side 199-208

[ix] Det var lige præcis den hovedkonklusion jeg selv nåede frem til i et working paper helt tilbage fra 1993 udgivet på CBS, nemlig at der var meget ringe integration mellem navnlig den organisationsteoretiske forskning og forskerne med en strategisk praksisnær orientering.

[x] Netop bløde fag som psykologi og management er to videnskaben der relativt sent har viklet sig fri af ‘filosofiens døde hånd’ som Nietzsche vist et sted så poetisk formulere det

[xi] Til en af sine hovedværker var Professor Erik Johnsen dog mand for den lidt provokerende titel: “Teorien om ledelse” fra 1975 ( min fremhævning af Teorien)