Derfor går megaprojekter galt

posted in: Ikke kategoriseret | 0

Side 34

 

Med inspiration fra Bent Flyvbjergs forskning, ser jeg i min bog afsnit 2 C nærmere på hvorledes kuldsejlede store projekter i værste fald kan være den enkeltstående årsag bag en virksomheds eksistenstruende krise. Den danske professor Flyvbjerg, er en af verdens førende forskere på feltet og har siden 2009 udviklet et forskningsmiljø på Oxford University med unik fokus på major project management. I djøfbladet nr. 19 fra 21. nov. 2014 bringes et portræt af Bent Flyvbjerg samt de imponerende resultater han siden 2009 har præsteret ved Oxford.

“Ni ud af ti store anlægsprojekter overskrider både budgetter og deadlines og trækker en hale af politiske og økonomiske problemer efter sig. Alligevel igangsættes flere og flere af samme slags efter tilsyneladende helt samme opskrift. Det er det Bent Flyvbjerg kalder megaprojekternes paradoks” – djøfbladet, nr. 19,2014 side 33.

Projektledere og beslutningstagere misinformerer helt bevidst, men hvis projekterne kuldsejler, bliver ingen reelt stillet til ansvar. Det er det fænomen, Bent Flyvbjerg kalder for strategisk misrepræsentation. Nutidens store projekter er fyldt med paradokser. Ved lanceringen, legitimeres projekterne som motorer for vækst, men de ender ofte med præcis modsatte effekt.

I sin forskning har Bent Flyvbjerg sat sig for at komme ind under huden på megaprojekternes anatomi, og navnlig hvad der kan gøres for at rette op på de åbenlyse skævheder:

  • For det første undervises der i, hvordan der skabes bedre incitament i beslutningsprocesserne. Analyser viser at ved anvendelse af en præcis kombination af pisk som gulerod i organisationer og kontrakter, markant bidrager til at projekterne lykkedes bedre
  • For det andet undervises der også i bedre planlægningsmetoder. Blandt andet viser det sig, at når megaprojekterne deles op i mindre og hurtigere bidder, så går det bedre. Man kan til Flyvbjerg tilføje, at det er en erfaring helt tilsvarende store logistikprojekter, hvor bestræbelser om total optimalitet med stor fordel kan erstattes af fokus på partielle optimeringer.
  • For det tredje, og anføre Flyvbjerg måske vigtigste, så er det helt centralt at udvikle bedre projektleder, såkaldte Master Builders. Det er personer med en track record der peger på at de kan levere store projekter til tiden og vel at mærke inden for det oprindelige budgets rammer. Bent Flyvbjerg nævner Steve Jobs, den anerkendte canadiske arkitekt Frank Gehry samt danske Mærsk som eksempler på Master Builders.

Som jeg redegør for i min bog, så har Bent Flyvbjerg i sine tidligere forskning også været inde på hvad vi kan kalde en svag moral som en hovednøgle til forståelse af hvorfor projekter går galt. At projekter mere eller mindre bevidst besluttes og gennemføres trods bedre vidende. Det er interessant at Flyvbjerg ikke i sine her gengivet tre punkter, så eksplicit peger på løsning af det problem. En stor opgave, som den fremtidige forskning givet vil komme nærmere et svar på.